Der har de seneste år været meget fokus på velfærdsteknologi i medierne. Kommunerne vil gerne indføre smarte teknologiske løsninger der kan hjælpe borgerne, men der har også været kritiske røster fremme omkring, at det i virkeligheden handler om besparelser på de offentlige budgetter.
Hvad dækker betegnelsen velfærdsteknologi egentlig over og hvem har først og fremmest gavn af de nye tekniske løsninger?
Grundlæggende handler velfærdsteknologi om, at tekniske løsninger, der kan hjælpe typisk ældre og handicappede med at klare flere ting selv og dermed ikke være så afhængig af hjælp fra anden side, som f.eks. den kommunale hjemmepleje. Løsningerne kan være med til at give en større frihed for den enkelte fordi løsningerne kan være med til at kompensere for de handicaps den enkelte måtte have. Der er dog også dem der mener, at det i virkeligheden handler om, at kommunerne gerne vil spare penge på pleje og omsorg og populært sagt erstatte hjemmeplejen med en robot.
I virkelighedens verden fungerer de tekniskeløsninger nok i højere grad som et supplement til den øvrige pleje og omsorg og der findes masser af eksempler på enkeltpersoner, der oplever der som en stor fordel i forhold til at kunne klare sig selv og opnå en større grad af frihed i dagligdagen.
Eksempler på velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi kan basalt set være alle tekniske løsninger, der gør hverdagen lettere. Som eksempel på ofte anvendte løsninger, kan nævnes robotstøvsugere, toiletter der både kan vaske, skylle og tørre, stemmestyring af hoveddør, automatisk pilledispenser, der giver besked når medicinen skal indtages.
Velfærdsteknologi behøves ikke kun at være teknisk hardware, men kan også være en app til mobiltelefonen, der kan kan gøre hverdagen lettere ved f.eks. at minde om at medicinen skal indtages.
http://youtu.be/6Al1E4wV1n0
Er velfærdsteknologi lig med færre varme hænder?
Det er klart, at der for det offentlige kan ligge en besparelse i at anvende velfærdsteknologi, men fordelen kan i høj grad også ligge hos modtageren af velfærdsteknologi og det behøves ikke nødvendigvis være på bekostning af den menneskelige kontakt. Den typiske bruger af velfærdsteknologi modtager i forvejen en lang række ydelser inden for pleje og omsorg. Der vil derfor snarere være tale om, at velfærdsteknologien kommer til at spille sammen med de øvrige ydelser, hvor den personlige, menneskelige kontakt stadig vil være tilstede. Der har været eksempler på kommuner hvor hjemmeplejen i en periode har anvendt robotstøvsugere, men som er gået tilbage til den klassiske model med at sende en ansat ud og udføre støvsugningen manuelt. En del borgere har efterfølgende selv indkøbt robotstøvsugere for egen regning, fordi de faktisk oplevede, at den lille robothjælper havde været en stor hjælp.
Der er nok ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på et langt større samspil mellem menneskelige ressourcer og teknologiske løsninger. Det kan også blive nødvendigt i kraft af en aldrende befolkning og faldende fødselstal. Der vil simpelt hen ikke være være personale nok i fremtiden til at løse alle opgaver inden for pleje og omsorg, hvis der ikke tages nye teknologier i brug. Det vil derfor være i alles interesse at udvikle og implementere ny teknologi for at sikre velfærden også i fremtiden.
Læs mere om velfærdsteknologi her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi
No comments yet.