I gadebilledet ses flere og flere el scootere. De bliver brugt til alt fra at hjælpe med dagligdagens ærinder, til ture i skoven og til blot at komme fra A til B. Der findes mange forskellige modeller af el scootere men fælles for dem alle er, at du ikke behøver et kørekort for at køre på en. En el scooter er nemlig nem at betjene. Dog er det stadig vigtigt, at du holder dig sikker i trafikken, når du færdes på en el scooter. Her er samlet en række regler, du skal overholde, når du kører, så du kan sørge for din egen og andres sikkerhed i trafikken.
Færdselsregler for en el scooter
Først og fremmest er det altid vigtigt at købe en el scooter, som er bygget med markedets bedste og stærkeste kvalitetsdele. På den måde er du sikret den bedste sikkerhed, når du færdes på din el scooter.
- En el scooter må ikke køre mere end 15 km/t. Kører du under 6 km/t, bliver du betragtet som en fodgænger og må derfor køre på fortove, gågader osv. Kører du 6-15 km/t betragtes el scooteren som en cykel, og derfor gælder de samme færdselsregler, som der gælder for en cykel
- Det er ikke et lovkrav, at du skal benytte styrthjelm eller sikkerhedsseler – selvom dette selvfølgelig anbefales
- Der er lovkrav om at tænde lys på el scooteren i lygtetændingstiden. Og på samme måde som på en cykel, skal lysene være godkendte og synlige både foran og bagpå
Forsikring af din el scooter
Inden du køber en el scooter er det vigtigt at være sikker på, at den er forsikret. Normalt dækker din almindelige indboforsikring også over en el scooter, ligesom den dækker over en cykel. Men det kan være en god idé at undersøge først, så du er helt sikker på, at din nye el scooter er forsikret.
No comments yet.