Det rigtige mobilabonnement til dig

Det rigtige mobilabonnement til dig

De fleste mobilabonnementer er lavet til personer mellem 15 og 50 år, som bruger deres telefon hver eneste dag og både sender mange sms’er og ringer meget. Abonnementerne inkluderer også data nok til at bruge både Facebook, Instagram, podcasts og Netflix – men er det overhovedet relevant for dig?

Vi er i hvert fald mange, der har helt andre krav til vores abonnement end de ovennævnte, og så bliver det pludselig en udfordring at finde det bedste abonnement.

Få det rigtige abonnement til dit behov

Nogle selskaber tilbyder særlige abonnementer til børn og ældre, så det kan være en fordel at undersøge, om dit selskab har sådan et tilbud. Gå et par måneder tilbage i dine regninger, og se, hvor meget du faktisk bruger af de forskellige tjenester. Ringer og skriver du kun en lille smule, skal du nok ikke betale for fri tale og sms, men omvendt kan det godt betale sig at have frit forbrug, hvis du taler meget i telefon.

Det helt store punkt i mange abonnementer er data. For mange mennesker er det en helt uundværlig del af hverdagen, men hvis du har en mobiltelefon med knapper, kan du ikke bruge data til noget. I det tilfælde bør du forhandle med dit teleselskab om at få et abonnement uden data, så du ikke betaler for en funktion, du slet ikke kan bruge.

Kunne en smartphone være noget for dig?

Hvis du har børn og børnebørn, er det dog værd at overveje, om en smartphone kunne være relevant for dig. Mange i den yngre generation bruger nemlig i høj grad telefonen til at tage og sende billeder, og I kan også lave en videosamtale.

For mange bedstemødre er det en rigtig god måde at have mere kontakt med børnebørn og oldebørn på, og du kan få flotte billeder af de små direkte ind på din telefon helt gratis. Så kræver det dog, at du køber en smartphone og dertilhørende data-abonnement, så du kan bruge internettet.

(Visited 31 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *